Kontorets åbningstid: Onsdag kl. 16:30 – 18:00 | Tlf.: 4440 4780 post@stegekabelnet.dk

Antennestik og tilbehør

Det digitale og mobile sendenet udsender i dag kraftige radiosignaler. Hvis din tv-hjemmeinstallationen ikke er god nok, risikerer du indstråling – det vil sige radiosignaler udefra, som trænger ind i installationen.

En tv-hjemmeinstallation er de antennekabler og det udstyr, som internt fordeler TV-signalet til flere kabel-tv-stikdåser i din bolig.

Indstrålingen kan give signalforstyrrelser på dit tv, som eksempelvis pixeleringer i tv-billedet, eller helt manglende kanaler.

Mobiltelefoner og trådløse netværk kan forstyrre dit tv-signal
Indstrålingen kommer fra det landsdækkende digitale og mobile sendenet, men kan også komme lokalt fra din mobiltelefon, eller fra trådløse netværk omkring din bolig. Og i fremtiden vil de forstyrrende signaler ikke blive mindre. Med det nye, stærke 4G-net, også kendt som LTE og 800 Mhz-mobilsendenettet, er risikoen for indstråling endnu højere.

indstråling”Jamen det har jo virket”
Problemer med indstråling kan opstå pludseligt uden, at du har gjort noget. Forklaringen er, at vi efter at have skiftet fra Stofa, har flyttet kanalerne, således at der er plads til flere tv-kanaler.
Samtidigt har vi idag et lidt bedre tv-signal end tidligere, og det gør at dine kabler bliver mere belastede. Der kan også være kommet nye fremmede signaler i dit område, og at de nu trænger ind i din kabel-tv hjemmeinstallation og ødelægger tv-signalet.

Herunder kan du se hvad vi anbefaler du benytter af antennestik, kabler og tilbehør. Når du vælger antennestik, skal du sikre det er af den rigtige kvalitet. De gamle typer med plastic-kappe er idag ikke god nok, og du kan meget nemt risikere et dårligt signal. Læs også vores korte vejledning – Godt og dårligt installations materiel.

Denne fordeler er IKKE godkendt

Dette stik er IKKE godkendt

Denne fordeler er godkendt

Dette stik er godkendt